Hedeland Syd: Gasbjerg og vinterasser
Turens længde
11
En middelsvær tur  
Travetur
Turen er i det sydlige Hedeland og går over Gasbjerget, forbi Naturhytten til bålhytten ved Vinterrasserne, hvor der er spisepause. Herfra videre over Hedelands Arrangementsplads og vi runder Vindinge Langsø, hvorefter vi krydser Naturlegepladsen. Herfra følger vi Hedebostien tilbage til Tune

Fra Tune IF Trims klubhus (den tidl. tandklinik, Skolegade 9A) går vi over Tune Idrætsanlæg og kommer hurtigt ind i Hedeland ved Rendebjergvej. Vi følger stierne mod Gasbjerget, hvorfra der er en flot udsigt over landskabet, Roskilde Lufthavn og Sjællandsringen. Vi går videre forbi Naturhytten (toilet) og krydser Roskildevej, inden vi kommer frem til Vinterrasserne, hvor vi spiser den medbragte mad i bålhytten. Vi har gået 5 km og evt. kan man gå direkte tilbage til Tune (2 km). 

Efter pausen krydser vi Tune Landevej via ”jernbanebroen” og går over Hedelands Arrangementsplads og rundt om Vindinge Langsø.

Herefter ser vi nærmere på Naturlegepladsen, inden vi vender hjemad. Vi følger her den nye Hedebosti, som passerer Vinterrasserne og Tune-Hallerne, inden vi kan nye en forfriskning i klubhuset.

Turleder
Fritz Jüngling
Startdato: 01-09-2020    kl 17:00
Slutdato:  01-09-2020    kl 20:00
Turarrangør
Tune IF Trim
Bemærk

Medbring madpakke og drikkevarer

Eventuel transport til/fra - start/slutsted

Bus 600S og bus 224 stopper ved Tune Kirke.

Herfra er der ca. 250 m til Skolegade 9

Start- og slutsted
Startsted
Tune IF Trims Klubhus, Skolegade 9A, 4030 Tune
Redaktør: Tommy Rolf Lorenzen / Greve Kommune
Opdateret den 05-08-20