VANDRETURE 2019
Vordingborg Kommune
Print
Gem
En tur gennem historien - Vintersbølle Skov
Turlængde 2,5 km
En middelsvær tur
Fortælletur , Travetur, Alle kan deltage
Startdato: 18. aug 2019 kl 10:00
Slutdato: 18. aug 2019 kl 12:00
Den smukke Vintersbølle Skov danner ramme om en tur forbi de lokale historiske steder. Vi starter turen ved det gamle hospital og kommer forbi Theisens papirværk, Beværterhuset og Blegen. På tilbagevejen går vi i skoven langs kysten og ser kongens gamle vildtbane.

Den smukke Vintersbølle Skov danner ramme om en tur forbi de lokale historiske steder.

Vi mødes ved Shelterpladsen bag Vintersbølle Ældrecenter.

Vi starter både gåturen og fortællingen ved det gamle hospital - nu lejligheder, ældrecenter, børnehave og meget mere.

Herefter går vi til Theisens papirværk, der ligger i kanten mellem overdrevet og skoven. Theisens papirværk er ved at undergå en restaurering. 

Herfra går turen til Beværterhuset, hvor vi holder en pause og man har mulighed for at side og nyde evt. medbragt mad o.lign. Her er der er også toiletfaciliteter. Beværterhuset er hjertet af Lokalhistorisk forening for Vintersbølle/Nyråd.

Fra Beværterhuset går vi til Blegen, hvor man blandt andet kan se resterne af den femte og sidste vandmølle i Vintersbøllebæk. 

Herfra går turen igennem skoven ned og langs med kysten tilbage til Shelterpladsen ved Ældrecenteret.

Her bliver der fortalt om skovens funktion som jagtskov i de gamle kongers tid.

Der vil på turen blive fortalt om alt det der var engang i skoven, men også hvad der sker nu og hvordan vi som forening formidler og bruger skoven. Hvordan vi i samarbejde med andre foreninger og jer kan nyde skoven og historierne sammen.

Turleder:Anne-Marie Jacobsen / 20737728
Turarrangør (ansvarlig for tur): Lokalhistorisk Forening for Vintersbølle/Nyråd
Kontaktperson: Anne-Marie Jacobsen
Telefonnummer: 20737728
E-mail: amjac@mail.dk

Husk gode sko da terrænet i skoven er kuperet. Det er muligt at nyde sin medbragte mad ved beværterhuset, hvor der er borde/bænkesæt.

Startsted:
Vintersbølle Ældrecenter, Shelterpladsen (Vintersbølle Strand 4, 4760 Vordingborg)
Slutsted:
Vintersbølle Ældrecenter, Shelterpladsen (Vintersbølle Strand 4, 4760 Vordingborg)
Transport - start/slutsted:

Parkering ved ældrecenter, Vintersbølle Strand 4, 4760 Vordingborg.

Vi slutter samme sted som vi starter.